Jes Lautrup
Vi har brugt Scan-Flex til at levere og montere pulterrum til 168 lejligheder i Søkanten nord for København.
Vi kendte ikke firmaet på forhånd og valgte Scan-Flex af flere grunde. Naturligvis spillede økonomien en stor rolle, men det vejede også tungt, at de leverede et gennemarbejdet tilbud uden huller, som senere ville kunne munde ud i fordyrende ekstraarbejde og uenigheder, så vi ikke ville få ubehagelige overraskelser i løbet af projektet. Desuden var folkene fra Scan-Flex meget behagelige at forhandle med, og vi havde fra starten en opfattelse af dem som en kompetent samarbejdspartner.
Herudover har Scan-Flex været meget fleksibel i løbet af byggeperioden, fx var der ingen problemer, da vi undervejs gerne ville ændre i processen med monteringen af pulterrummene. De holder alle aftaler og er gode til at kommunikere. Det giver os en stor tryghed.